Hyppigste fødselsdag i Danmark: den 24. september

Hvornår har flest danskere fødselsdag? En gennemgang af ti års fødselstal fra Danmarks Statistik peger på den 24. september som det mest almindelige fødselsdagstidspunkt i Danmark, mens juleaften og de øvrige juledage er årets mest stille dage på landets fødegange.

Fødselsdage fordeler sig ikke jævnt hen over året. Nogle datoer fejres af markant flere danskere end andre, og mønsteret hænger sammen med sæson, planlagte kejsersnit, helligdage og den helt almindelige drift på landets fødeafdelinger.

Denne artikel samler de vigtigste tal om, hvornår danskerne egentlig har fødselsdag: hvilken måned der fører, hvorfor sen september topper listen, hvorfor ugedagen har større betydning end de fleste tror, og hvor sjælden en fødselsdag den 29. februar reelt er.

Når jeg skriver en fødselsdagstale, er datoen ofte det første jeg kigger på. Er personen født den 29. februar, har man næsten en historie foræret. Er personen derimod født i september, deler vedkommende sin store dag med flere danskere end de fleste andre datoer på kalenderen, og også det kan man bruge som en let og personlig åbning.

Lene Kirkegaard

1. Den hyppigste fødselsdag i Danmark er den 24. september

En gennemgang af ti års fødselstal fra Danmarks Statistik viser, at den 24. september er den dag på året, hvor flest danske børn typisk har fødselsdag. På denne dato bliver der fejret markant flere fødselsdage end på en almindelig kalenderdag, og datoen ligger midt i det klassiske sensommer og tidlig efterårs mønster, som går igen år efter år.¹

2. Nytår og december kan forklare efterårstoppen

Regner man baglæns fra den 24. september, lander undfangelsen omkring nytår. En dansk forsker fra Aarhus Universitet peger netop på juledagene og nytårsnætterne som en del af forklaringen: mere fritid, mere samvær og mindre hverdagstravlhed i denne periode. Mønsteret er ikke noget enkeltstående år, men går igen konsekvent gennem de undersøgte år.²

3. I gennemsnit fødes der 166 børn om dagen i Danmark

Et gennemsnitligt døgn i Danmark byder på omkring 166 fødsler, mens en dato som 24. september historisk ligger noget over de 166. Forskellen mellem den travleste og den mest stille dag på fødegangene er dermed betydelig, selv i et land med et forholdsvis stabilt fødselstal år for år.³

4. Juleaften, juledag og 2. juledag er årets mest stille fødselsdage

Mens 24. september topper listen, ligger 24., 25. og 26. december konsekvent i bunden. Opgørelser for 2022 viste henholdsvis 116, 124 og 95 fødsler på de tre datoer, altså langt under et gennemsnitligt døgn. Planlagte fødsler bliver med andre ord systematisk lagt uden om selve julen.⁴

5. Danmarks Statistik peger selv på helt andre "hyppigste" datoer

Slår man op på Danmarks Statistiks egen side om fødselsdage, får man et andet svar: 1. januar og 1. juli topper listen over danskernes fødselsdage. Det skyldes ikke naturlige fødselsmønstre, men at disse datoer historisk er blevet brugt som administrative standarddatoer for indvandrere uden kendt, præcis fødselsdato. Det er altså et helt andet fænomen end den sæsonbetingede septembertop.⁵

6. August, september og juli var 2015's tre stærkeste fødselsmåneder

Ser man på hele fødselsårgange i stedet for enkeltdage, var august, september og juli de tre måneder med flest fødsler i 2015, med august en anelse foran september. Rækkefølgen mellem de tre sensommer og tidlig efterårs måneder kan variere en smule fra år til år, men de ligger konsekvent i toppen.⁶

7. I 2016 var det faktisk marts, der havde flest fødselsdagsbørn

Tæller man i stedet, hvor mange nulevende danskere der har fødselsdag i en given måned, giver det et andet billede. I en opgørelse fra 2016 havde marts flest fødselsdagsbørn af alle måneder, med 21. marts som den enkeltdag flest delte. Det viser, at spørgsmålet om den hyppigste fødselsdag kan besvares forskelligt, alt efter om man tæller fødsler eller nulevende personer.⁷

8. Onsdag er ugens hyppigste fødselsdag

Ud over sæsonen har ugedagen stor betydning. Ifølge Danmarks Statistik falder omkring 15,5 procent af alle fødsler på en onsdag, hvilket gør onsdag til ugens klart hyppigste fødselsdag. Til sammenligning ligger de øvrige hverdage tættere på hinanden.⁸

9. Søndag har klart færrest fødsler om ugen

I den modsatte ende af skalaen ligger søndag, hvor færrest børn kommer til verden. Forskellen mellem onsdag og søndag svarer til flere tusind fødsler om året, når man lægger tallene sammen på tværs af en årrække. Mønsteret hænger tæt sammen med, hvordan landets fødeafdelinger planlægger deres arbejde.⁹

10. Kejsersnit og igangsatte fødsler forstærker ugedagsmønsteret

En del af forklaringen på ugedagsmønsteret er planlagte kejsersnit og igangsatte fødsler, som klinikker af praktiske grunde sjældent lægger i weekenden. Ifølge en gennemgang af sundhedstal har kejsersnit i de seneste år udgjort omkring 8 procent af alle fødsler i Danmark, mens omkring 20 procent af fødslerne er blevet sat i gang.¹⁰

Det, der overrasker mig mest ved disse tal, er ikke septembertoppen i sig selv, men hvor tydeligt både helligdage og ugedage kan flytte rundt på, hvornår børn kommer til verden. Vi taler ofte om fødselsdatoen, som var den ren tilfældighed. I virkeligheden er den i høj grad formet af, hvordan fødeafdelingerne planlægger deres hverdag.

Lene Kirkegaard

11. Der fødes omkring 57.000 børn om året i Danmark

I 2023 blev der ifølge Danmarks Statistik født omkring 57.000 børn i Danmark, og niveauet lå nogenlunde stabilt i 2024. Det svarer til de knap 166 fødsler om dagen, som gør en dato som 24. september til noget særligt, når den ligger markant over gennemsnittet.¹¹

12. Danmarks fertilitet er højere end i Sverige, Norge og Finland

Den samlede fertilitet i Danmark lå i 2023 på 1,50 barn per kvinde, hvilket faktisk er højere end i de fleste andre nordiske lande: Sverige lå på 1,45, Norge på 1,40 og Finland på 1,26. Kun Island lå højere end Danmark med 1,59. Fødselstallet i Danmark er dermed relativt robust sammenlignet med nabolandene.¹²

13. Mødre er blevet markant ældre siden 1960

Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark er steget fra 23,1 år i 1960 til omkring 30 år i dag. Det er en stigning på næsten syv år på godt seks årtier, og udviklingen har fortsat en jævn kurve opad i takt med længere uddannelser og senere familiedannelse.¹³

14. Tvillingefødsler er blevet sjældnere

I 2018 blev der registreret 928 tvillingefødsler i Danmark ud af godt 60.700 fødsler i alt, svarende til omkring 1,5 procent. Det var et fald fra toppen i 2008, hvor tallet lå på 1.431. Udviklingen inden for fertilitetsbehandling har gennem årene påvirket, hvor mange tvillinger der bliver født.¹⁴

15. Antallet af flerlingefødsler er faldet yderligere frem mod 2024

Faldet er fortsat efter 2018. I 2024 blev der registreret omkring 780 flerlingefødsler i Danmark, mod 1.080 i 2014, altså et fald på næsten en tredjedel over ti år. Det hænger blandt andet sammen med ændret praksis inden for fertilitetsbehandling, hvor man i dag oftere sætter kun ét befrugtet æg op ad gangen.¹⁵

16. Den 29. februar er den sjældneste fødselsdag i Danmark

Kun omkring 3.787 danskere har fødselsdag den 29. februar, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Til sammenligning har en almindelig dato typisk mange gange så mange nulevende danskere. Læs mere om, hvor sjælden netop din fødselsdag er, og se hvordan den 29. februar adskiller sig fra resten af kalenderen.¹⁶

17. Antallet af skudårsbørn har ligget nogenlunde stabilt

I en opgørelse fra 2016 havde 3.729 danskere fødselsdag den 29. februar, altså et niveau meget tæt på den nyere opgørelse. Det tyder på, at gruppen af skudårsbørn har ligget forholdsvist stabil over tid, selvom befolkningstallet i Danmark generelt er vokset i samme periode.¹⁷

18. I mellemårene fejres skudårsbørn den 28. februar eller den 1. marts

Den 29. februar findes kun i skudår, som normalt indtræffer hvert fjerde år. I de tre mellemliggende år må skudårsbørn derfor vælge en anden dag at fejre fødselsdag på, typisk enten den 28. februar eller den 1. marts. Det gør datoen til den suverænt sjældneste fødselsdag i hele kalenderen.¹⁸

19. Sverige har flyttet sig væk fra det danske mønster

I Sverige er den hyppigste fødselsdag i dag den 22. april, hvor over 26.000 svenskere har fødselsdag. Historisk lå det svenske toppunkt faktisk i september, ligesom i Danmark, men mønsteret har ifølge svenske Statistiska centralbyrån ændret sig over tid, og juli er i dag den svenske topmåned for fødsler.¹⁹

20. Mønsteret er ikke nødvendigvis universelt i hele Norden

Danmark har en højere fertilitet end Sverige, Norge og Finland, men det er ikke ensbetydende med, at alle nordiske lande deler den samme sæsonfordeling af fødsler. Der findes ikke i denne artikel bekræftede måned for måned tal for Norge og Finland, og det svenske eksempel viser, at det historiske septembermønster kan ændre sig over tid, selv i lande med sammenlignelig kultur og klima.²⁰

Skal du holde en fødselsdagstale og mangler den rette vinkel, kan vores AI talegenerator hjælpe dig i gang. Du indtaster fødselsdag, alder og et par personlige anekdoter, og får en færdig tale i din egen tone på få minutter. Har du brug for flere konkrete tal at bygge talen op omkring, kan du kigge forbi vores samlede fødselsdagsstatistik, eller læse vores guide til, hvordan du holder en god fødselsdagstale.

Konklusion

Alt tyder på, at den hyppigste fødselsdag i Danmark ligger omkring den 24. september, mens juleaften og de øvrige juledage er årets mest stille dage på landets fødegange. Bag toppen ligger et sæsonmønster, som formentlig hænger sammen med undfangelse omkring jul og nytår, mens ugedagsmønsteret og de planlagte kejsersnit trækker fødsler væk fra netop weekender og helligdage.

Til en fødselsdagstale er datoen mere end blot et tal. Den kan være en fin, let tilgængelig åbning, uanset om personen er født på septembertoppen eller på en sjælden dato som den 29. februar.

Kilder

1. DR(dr.dk)
2. Kristeligt Dagblad(kristeligt-dagblad.dk)
3. DR(dr.dk)
4. Kristeligt Dagblad(kristeligt-dagblad.dk)
5. Danmarks Statistik(dst.dk)
6. DR(dr.dk)
7. DR(dr.dk)
8. Danmarks Statistik(dst.dk)
9. DR(dr.dk)
10. Kristeligt Dagblad(kristeligt-dagblad.dk)
11. Danmarks Statistik(dst.dk)
12. Danmarks Statistik(dst.dk)
13. Danmarks Statistik(dst.dk)
14. Danmarks Statistik(dst.dk)
15. Sundhedsdatastyrelsen(sundhedsdatastyrelsen.dk)
16. Danmarks Statistik(dst.dk)
17. DR(dr.dk)
18. Wikipedia(wikipedia.org)
19. Statistiska centralbyrån(scb.se)
20. Danmarks Statistik(dst.dk)