😄 Sjov fødselsdagstale (3 Eksempler)

Godaften alle sammen. Jeg er Mads' storebror, hvilket vil sige, at jeg har haft ni og tyve års forspring på at samle materiale. I skal ikke være bange. Jeg bruger kun det, mor har godkendt. Mads fylder tredive i dag. Og jeg synes, vi skal starte et sted, hvor vi alle sammen kan mødes. Nemlig ved kajakken. For dem der ikke kender historien: Mads købte for tre år siden en kajak på DBA. Det gjorde han, uden på noget tidspunkt at have prøvet at sidde i en kajak. Han havde set en video. Videoen var overbevisende. Første tur varede omkring tredive meter. Kajakken står i dag i mors carport. Den er blevet blomsterkasse. Og jeg vil gerne sige, at det faktisk er den mest vellykkede af hans hobbyer, fordi den stadig er i brug. Der har været en del. Der var brygningen. Der var den periode, hvor han skulle lære japansk. Der var de tre studieretninger, som vores far stadig ikke er helt færdig med at forstå. Og lige nu er det padel, og jeg vil gerne sige til jer padelfolk her i lokalet: nyd det. I har ham til cirka marts. Men. Og nu bliver jeg alvorlig i et øjeblik, og så lover jeg at holde op igen. Jeg har delt værelse med Mads i elleve år, og jeg har set noget, som ikke er så let at få øje på udefra. Mads bliver ikke træt af tingene. Han bliver færdig med dem. Han kaster sig ud i noget, med hele armen, finder ud af hvad det er, og går videre. Og undervejs samler han mennesker op. Kig jer omkring i det her lokale. Der sidder folk fra folkeskolen, fra tre forskellige studier, fra bandet, fra padelklubben og fra et bryggerkursus, der varede seks uger. Det er ikke tilfældigt. Det er den eneste hobby, han aldrig er stoppet med. Han samler mennesker, og han beholder dem. Line, du har holdt ham ud i fire år. Det er tre år og ti måneder længere end kajakken. Vi er dybt taknemmelige, og vi vil gerne officielt byde dig velkommen i familien, selvom du har været her et stykke tid. Mads, jeg ønsker dig et år, hvor du finder noget, du bliver ved med i mere end fjorten dage. Men lad være med at lave noget om ved resten. Vi kan godt lide dig, som du er. Skål for Madsen. Tillykke med de tredive.

Kære Camilla. Kære alle sammen. Jeg skal holde den kort, og det ved Camilla allerede, for hun har spurgt mig i går, hvor mange minutter jeg regnede med at bruge. Hun ville lige have det ind i tidsplanen. Ja. Der findes en tidsplan. Til hendes egen fødselsdag. Jeg har kendt Cammi siden første g, og jeg vil gerne fortælle jer om regnearket. Vi har rejst sammen sytten gange. Hver eneste gang har der været et regneark. Der er en fane til budget. Der er en fane til vejrudsigt. Sidste år kom der en ny fane, og den hed, og jeg citerer, samtaleemner hvis der bliver stille. Der blev ikke stille. Der bliver aldrig stille. Men hun havde forberedt sig på det. Og I skal vide, at jeg driller, men jeg driller med den dybeste respekt. For der er en anden side af det. Da jeg gik fra Jakob for seks år siden, ringede jeg til Camilla klokken elleve om aftenen. Klokken kvart over elleve holdt hun udenfor. Hun havde ikke lavet et regneark. Hun havde bare taget bilen. Det er det, det handler om. Camilla planlægger, fordi hun gerne vil have, at det bliver godt for alle andre. Og når der ikke er tid til at planlægge, så kommer hun bare med det samme. Cammi, du fylder fyrre i dag, og jeg har kun ét ønske til dig. Én ferie. Uden regneark. Bare én. Jeg ved godt, at du allerede sidder og tænker på, hvordan man planlægger det. Skål for Camilla. Tillykke med de fyrre.

Kære alle sammen. Far, du bliver flov nu. Det ved jeg godt. Sæt dig godt til rette, det varer fem minutter. Jørgen Toft fylder tres i dag, og jeg vil gerne indlede med det bygningsværk, der står ude i indkørslen. Carporten. Den blev bygget i 2015, af en mand, der er uddannet i noget helt andet. Den står der stadig. Den hælder. Vi er enige om, at den hælder. Far kalder det arkitektonisk vilje. Naboen kalder det noget andet, men naboen er her ikke i dag. Og det er sådan set hele min far. Han går i gang. Han spørger ikke om lov, og han læser bestemt ikke en vejledning. Der er en vejledning i huset. Den er uåbnet. Den er fra 1998. Min far er også en mand, der sparer på alting. Der bliver slukket lys i rum, folk stadig befinder sig i. Der bliver købt tilbudsvarer i mængder, som antyder, at han forventer krig. Men der er ét område, hvor prisen aldrig har været et emne, og det er værktøj. Der er en skruemaskine i det skur, som er dyrere end min første bil. Og bilturene. Åh, bilturene. Sydfrankrig. Otte hundrede kilometer. Og en regel, der stod over grundloven: vi stopper efter fire timer. Ikke tre en halv. Fire. Jeg har som ni årig lært at holde på vejret som en perlefisker. Nu skal I høre den anden halvdel, for den skal med. Jeg spillede håndbold i ti år. Jeg var ikke god. Jeg vil gerne være helt ærlig her, jeg var virkelig ikke god. Og min far kom til hver eneste kamp. Ikke de vigtige. Alle sammen. Han stod for enden af hallen med en kaffe, han selv havde lavet, fordi hallens kaffe var for dyr, og han sagde ikke ret meget bagefter. Men han var der. Far, du er den slags mand, der ikke siger tingene. Du kommer bare. I tredive år er du bare kommet. Og mor, Bente, du har levet med carporten, med tilbudsvarerne og med kaffen, der kunne fjerne maling. Vi skylder dig en tale for sig selv en anden dag. Far, jeg har ét ønske til dig i dag. Brug nogle af pengene på dig selv. Køb den campingvogn, du kigger på. Ikke den brugte. Den anden. Vil I være med til at rejse jer. Skål for Jørgen. Tillykke med de tres, far.